top of page

Bliv samarbejdspartner

West Coast Pride er en 100% frivilligbåret forening, der sætter mangfoldighed og inklusion på agendaen i Vestjylland. West Coast Pride har startet et værested på stationen i Ringkøbing. Værestedet er fortrinsvist målrettet de yngre i LGBTQ-miljøet og har åbent hver torsdag kl. 17.00-20.00 frem til jul med start torsdag den 23. september. 

Værestedet er åbent for alle, og vi arrangerer hyggelige aktiviteter med det formål at skabe et sted, hvor du kan søge samtaler og rådgivning om det at være LGBT+ person eller pårørende. Målet er at skabe rammerne for, at du på værestedet kan danne stabile, sociale relationer med ligesindede. At skabe et sted, hvor du kan opleve, at du ikke er alene. Et trygt sted, hvor du kan komme og være dig selv, uden at skulle forklare, hvem du er og hvorfor du er kommet.

 

Desuden arrangerer West Coast Pride for tiden teaterforestillinger for folkeskoleklasser i Vestjylland, og vi arbejder med installationskunst om LGBT liv i Vestjylland.

 

Et samarbejde med West Coast Pride er en god mulighed for at vise, at mangfoldighed står højt på jeres dagsorden.

Der findes mange muligheder for at samarbejde med West Coast Pride, og alle sponsorater – uanset størrelse – er vigtige for os. Ved at bakke op om West Coast Pride økonomisk er I med til at sikre, at vi kan fortsætte vores arbejde for at mindske diskrimination, skabe mere ligestilling og øget opmærksomhed omkring vigtigheden af et mangfoldigt Vestjylland. West Coast Pride skaber synlighed for at nedbryde fordomme, og sætter samtidig nødvendigt fokus på områder, hvor ligestilling og tolerance endnu ikke er opnået.

Kontakt os for at høre vores idéer eller hvis I selv har idéer til, hvordan et samarbejde kunne bygges op. Vi er vant til at tænke ud af både bokse og skabe, så vi drøfter hellere end gerne kreative og alternative løsninger sammen med dig.

Vi står klar med mange flere gode idéer og sparring, og vi skræddersyr gerne, for at få løsningen til at passe lige nøjagtigt til jer. Har I spørgsmål, feedback eller er I interesserede i at høre mere om samarbejdsmuligheder, så skriv til forperson@westcoastpride.dk 

Vi glæder os til at arbejde sammen med jer i fremtiden og ser frem til at høre fra jer.

bottom of page